Hjemmebaren og vinduesopstillingen har det samme problem: solen. Står flaskerne bag glas med sol på, arbejder kølingen mod en varmekilde, den ikke er bygget til, og samtidig får lyset fat i indholdet. Begge dele er placeringsspørgsmål, ikke termostatspørgsmål — og det er derfor, de færreste løser dem ved at skrue ned.

Kort om artiklen: Her får du overblikket over, hvad solen gør ved et køleskab med glaslåge, hvad klimaklasserne betyder, og i hvilken rækkefølge du bør tjekke, hvis det ikke bliver koldt nok.

Det, der skal være på plads, før solen kommer ind i billedet

Et køleapparat med glaslåge har tre forudsætninger, og de skal være opfyldt, uanset hvor det står. De er lette at tjekke på en eftermiddag.

Luft omkring kabinettet. Fem til ti centimeter fri plads på de sider, hvor luften skal ud, er et almindeligt udgangspunkt fra producenterne.

En kondensator uden støv. Et støvlag er isolering på det sted, hvor varmen skulle have forladt apparatet.

En tætning, der slutter. Hold et stykke papir i lågen og luk. Kan papiret trækkes frit ud, slutter tætningen ikke.

En klimaklasse, der passer til rummet. Klassen fortæller, hvilken rumtemperatur apparatet er prøvet ved — ikke hvor koldt det kan blive indvendigt.

Solen rammer tre steder på én gang

Direkte sollys gør tre ting samtidig, og det er kombinationen, der vælter opstillingen. Lyset varmer varerne gennem glasset, det varmer luften i rummet omkring apparatet, og det tvinger kondensatoren til at afgive varme til en luft, der allerede er varm. Et apparat i klimaklasse 3, der står i et solbeskinnet vindue, er derfor ikke i stykker — det er overbelastet. Sammenhængen mellem klimaklasse, solindfald og lysets påvirkning af indholdet er stillet op i gennemgangen af displaykøleskabe i direkte sol, hvor også solfilm og vinkling af kabinettet er behandlet.

Skal der et køleskab med glaslåge til hjemmebaren eller udestuen, forhandler glaskoeleskab.dk dem med klimaklassen oplyst på modellerne — og det er netop den oplysning, der afgør, om apparatet kan stå, hvor man havde tænkt.

Klimaklassen er det tal, der afgør diskussionen, og det er samtidig det, der sjældnest bliver læst. Klassen fortæller, ved hvilken rumtemperatur og luftfugtighed apparatet er prøvet — ikke hvor koldt det kan blive indvendigt. Et apparat i en lav klimaklasse er altså ikke dårligere bygget; det er prøvet under køligere forhold, og det er derfor det, der falder igennem i et varmt butiksvindue, mens det samme apparat holder temperaturen upåklageligt i en kølig kælder.

Driften er den anden omkostning. Jo varmere luften omkring kondensatoren er, jo længere tid skal kompressoren køre for at flytte den samme varme væk, og længere driftstid er både et højere elforbrug og en kortere levetid. Begge dele opstår uden varsel, fordi apparatet jo stadig bliver koldt — lige indtil den dag, hvor det ikke gør.

Lyset er den del, der oftest bliver glemt. Øl er lysfølsomt, og en flaske, der har stået måneder i et sydvendt vindue, har fået en behandling, som ingen køling kan rette op på. Det gælder også for flasker, der i øvrigt har stået ved den rigtige temperatur hele tiden.

Hvor meget sol der faktisk er at tage højde for

Det er nemt at undervurdere, hvor mange timer et vindue får sol om året. DMI’s klimanormaler for Danmark opgør det samlede solskin for landet som helhed, og tallene viser samtidig, at niveauet er steget mellem de tre perioder.

Periode

Solskinstimer pr. år

Hvad DMI kalder perioden

1961-1990

1.495

Klimanormal

1981-2010

1.574,1

Klimanormal

2006-2015

1.722,1

Referenceværdier

Tallene er landsgennemsnit og kan ikke oversættes direkte til et bestemt vindue. De er med for at vise størrelsesordenen: Forskellen mellem den ældste normal og den nyeste referenceperiode er over 200 timer om året, og det er timer, hvor et kabinet i et sydvendt vindue arbejder under de forhold, der er beskrevet ovenfor.

Tjek i denne rækkefølge, hvis det ikke bliver koldt nok

Mål rumtemperaturen ved apparatet — ikke midt i rummet. Hold tallet op mod klimaklassen på typeskiltet.

Se efter, om solen rammer lågen på et tidspunkt i løbet af dagen. Et foto klokken tre afgør spørgsmålet.

Rengør kondensatoren og mål igen efter et døgn. Det er det billigste greb på listen.

Mål afstanden til væg og nabomøbel. Mindre end fem centimeter er en hyppig årsag.

Flyt eller vinkl kabinettet, så lågen ikke står direkte mod vinduet. Solfilm på ruden er næste skridt, hvis opstillingen ikke kan flyttes.

Skru først på termostaten til sidst. En lavere indstilling i et for varmt rum giver længere driftstid, ikke lavere temperatur.

Rækkefølgen er valgt efter, hvad der koster mindst at udelukke. De to første punkter kræver et termometer og et foto, de to næste en klud og et målebånd, og først derefter kommer de greb, der koster penge eller kræver, at møblerne står et andet sted. Springer man direkte til termostaten, har man hverken udelukket noget eller løst noget.

Når rådet ikke gælder

To situationer falder uden for. Står kabinettet i et rum, der aldrig kommer over 16 grader — en uopvarmet kælder om vinteren, for eksempel — kan en lav rumtemperatur give problemer i den anden retning, fordi nogle apparater har brug for en vis varme omkring sig for at styre korrekt. Og er apparatet et rent lagerkabinet uden glas, er lysdelen af problemet irrelevant; så handler det udelukkende om luft og klimaklasse.

Det korte af det lange

Et køleskab med glaslåge i et solbeskinnet vindue er sjældent defekt. Det står forkert. Luft omkring kabinettet, en ren kondensator, en klimaklasse der matcher rummet og en låge, solen ikke rammer, løser langt det meste — og det er billigere end et nyt apparat.